Beboerdemokrati

For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden. Men sådan har det ikke altid været.

Før 1970 havde beboerne kun ret til at udtale sig - men ikke ret til at træffe beslutninger. I 1970 kom loven, der gav beboerne mulighed for indflydelse i boligafdelingerne, og i 1997 kom loven, der gjorde de beboervalgte repræsentantskaber til boligorganisationernes øverste myndighed. Loven bestemte også, at der skulle være beboerflertal i boligorganisationernes bestyrelser. Beboerne var nu bestemmende i både afdelingerne og organisationerne (boligforening eller boligselskab).

Mange bestemmer

I en almen boligorganisation er der mange, der træffer beslutninger. I boligafdelingerne er det afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen. I sager, der vedrører hele boligforeningen, er det repræsentantskabet og boligforeningens bestyrelse.

Hver boligforening har sine egne vedtægter, hvor det står beskrevet, hvad der gælder netop der. Vedtægterne i de enkelte boligforeninger er bygget op om ministeriets Normalvedtægter. Normalvedtægterne må godt fraviges, men ikke på en sådan måde, at beboerne får mindre indflydelse.

Afdelingsmødet

Det er afdelingsmødet, der er den øverste myndighed i boligafdelingen. Alle beboere i en boligafdeling har adgang til og stemmeret på afdelingsmødet. I de fleste afdelinger har hver husstand to stemmer.

Afdelingsmødet vedtager afdelingens budgetter, moderniseringer og ordensregler. Afdelingsmødet kan også beslutte, at afdelingens regnskab skal godkendes på mødet. Boligforeningen kan give afdelingsmødet kompetence til at vedtage afdelingens vedligeholdelsesreglement og råderetskatalog. Afdelingsmødet vælger afdelingsbestyrelsen.

Afdelingsmødet kan ved simpelt flertal beslutte, at en afgørelse skal til urafstemning. Budgettet skal dog sendes til urafstemning, såfremt 25% af deltagerne på afdelingsmødet ønsker det.
 

Sådan bliver du valgt ind i afdelingsbestyrelsen

Ønsker du at blive medlem af afdelingsbestyrelsen, skal du møde op på afdelingsmødet. Alle myndige personer kan stille op til afdelingsbestyrelsen i deres egen afdeling. Under din afdeling kan du se, hvem der sidder i afdelingsbestyrelsen og læse de seneste referater fra afdelingsmøderne.

 Klik her for at finde din afdeling
 

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år

En afdelingsbestyrelse skal bestå af mindst 3 medlemmer. Antallet af medlemmer i afdelingsbestyrelsen er fastsat i vedtægterne. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange der kan sidde i en afdelingsbestyrelse. Dog skal en afdelingsbestyrelse bestå af et ulige antal medlemmer. Afdelingsbestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen.

Afdelingsbestyrelsen skal tilse, at der er god ro og orden i afdelingen og føre tilsyn med afdelingens drift. Afdelingsbestyrelsen skal tilse, at afdelingsmødets beslutninger bliver ført ud i livet.

Det er afdelingsbestyrelsen, der udarbejder budgetforslag for afdelingen. Det sker i tæt samarbejde med boligforeningens administration. Afdelingsmødet kan beslutte, at det er afdelingsbestyrelsen, der godkender afdelingens regnskab.

Øverste myndighed

Øverste myndighed i en boligorganisation kan være:

 et repræsentantskab, der består af afdelingens repræsentanter og organisationsbestyrelsen. Dette gælder for AAB Kolding, Lunderskov Boligforening og Den Almene Boligorganisation Grønnevangen.

 en generalforsamling, der består af alle medlemmer, dvs. alle lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste (dog har kun lejerne stemmeret). Dette gælder for Billund Boligforening.