Bovia

Til dig i afdelingsbestyrelsen

I afdelingsbestyrelsen kan I hjælpe de frivillige kræfter ved at give råd og vejledning. Måske har I et fælleslokale, der kan udlånes til en ny frivillig aktivitet eller måske har I erfaring med, hvor man kan låne et telt til en sommerfest. 


Noget af det vigtigste man kan give frivillige er anerkendelse. Fortæl derfor jeres frivillige, at de gør en forskel.


Som afdelingsbestyrelse er I også i nogle sammenhænge ledere for frivillige. I har ansvar for, hvad der sker I jeres afdeling – også når aktiviteterne ikke udføres af jer. Vi har samlet lidt info omkring nogle af de praktiske ting, der er vigtige i arbejdet med frivillige.

 

Forsikring

Som udgangspunkt er det din egen forsikring, der skal dække eventuelle skader i forbindelse med deltagelse i frivilligt arbejde. Har du spørgsmål, kan du sende os en mail på info@bovia.dk.

 

Børneattest

Aktiviteter, hvor en afdelingsbestyrelse bevilger økonomisk tilskud eller tildeler lokaler, er omfattet af kravet om indhentelse af børneattester, når aktiviteten er målrettet børn under 15 år. 

Afdelingsbestyrelsen er forpligtet til, at sikre, at Bovias administration får oplysninger om navn og adresse på alle frivillige, der beskæftiger sig med børn mere end én enkelt gang over en 3 måneders periode. (Enkeltstående arrangementer som fx fastelavn og juletræsfester kræver ikke indhentelse af børneattester).


Bovia har ansvaret for at indhente oplysninger fra Kriminalregistret og opbevare børneattesten på frivillige. Oplysningerne håndteres fortroligt af Bovia. Hvis en frivillig ikke giver sit samtykke til, at der indhentes en børneattest, så må personen ikke udføre frivilligt arbejde målrettet børn.


 

 

Tillad cookies fra dette site

Vi bruger cookies til at indsamle oplysninger om din færden på websitet

Du kan til enhver tid slette gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger

Afvis cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies