Velkommen til livet i almene boliger
Boligorganisationerne bag Bovia er aktive og konstruktive i bestræbelserne på hele tiden at udvikle og opføre almene boliger, som passer til tidens tendenser, forskellige livsfaser og stærke fællesskaber.
Her på siden kan du læse om nogle af de byggerier, der er på vej og skrive dig på vores mailingliste, hvis du vil have besked direkte, når der er nyt om byggerierne.
Årstal
De næste boliger bliver klar til indflytning i 2023
Nye lejemål
Mere end 150 nye almene boliger på vej
Forskellige byggerier
Lige nu er boligorganisationerne, der samarbejder med Bovia, i gang med at opføre 5 forskellige boligbyggerier
Aktuelle byggerier
Boligorganisationerne bag Bovia er aktive og konstruktive i bestræbelserne på hele tiden at udvikle og opføre almene boliger, som passer til tidens tendenser, forskellige livsfaser og stærke fællesskaber.
I øjeblikket er der flere forskellige byggerier i gang.
Gørding
A. B. Vejen Byggeselskab opfører 20-24 boliger i den charmerende stationsby Gørding. Det bliver lyse, moderne og energivenlige boliger med gode parkeringsmuligheder. Tidsplanen er ukendt i øjeblikket.
Kløvkærparken (Kløvkærvej) - Kolding
I naturskønt område, tæt på skole, indkøbsmuligheder og byliv opfører AAB Kolding 25-30 nye familieboliger i to etager. Boligerne får egen terrasse eller altan. Boligerne forventes klar til udlejning medio 2025.
Hejls
20-24 nye familieboliger bliver opført af AAB Kolding i Hejls levende lokalsamfund. Udover at få nem adgang til den skønne natur omkring Hejls, kan interesserede også glæde sig til at de lyse, velindrettede og energivenlige boliger. Tidsplanen er i øjeblikket ukendt.
Ved Bækken - Vamdrup
20 velindrettede rækkehuse opføres af AAB Kolding i et interessant byggeri, hvor boligerne får flere forskellige indretninger, og alle boligerne får adgang til en lille privat have eller terrasse. Byggeriet opføres tæt på den ikoniske Kongeåen. Tidsplanen er i øjeblikket ukendt.
Læs mere om boligerne i Vamdrup her.
Alléparken (Allégade) - Vejen
33 familieboliger opføres af A. B. Vejen Byggeselskab i et etagebyggeri centralt i Vejen. I byggeriet er der fokus på at sikre Vejen et bredt udbud af boliger, som passer til forskellige mennesker og livsfaser. Der bliver mindst tre forskellige typer og størrelser af boliger, ligesom der er fokus på at bygge energivenligt og moderne. Boligerne forventes klar til indflytning i løbet af november 2023.
Læs mere om boligerne på Allégade i Vejen her.
Krohaven (Mejerivej) - Ødis
AAB Kolding opfører 21 boliger i den aktive landsby mellem Kolding og Christiansfeld. Det bliver lyse, moderne og energivenlige boliger med gode parkeringsmuligheder. Det forventes at indflytning bliver i foråret 2024.
Læs mere om rækkehusene i Krohaven her
Troldeparken (Rahbæksvej), Sdr. Omme
Grindsted Boligforening opfører 15 almene familieboliger, som skal gøre det nemmere for tilflyttere at finde en attraktiv bolig og bidrage til udviklingen af landsbyen. Projektet har været i udbud og der forventes byggestart medio 2023 og forventet indflytning i december 2024.
Skjoldbjergvej/Tårngade, Vorbasse
14 rummelige boliger i ét plan bliver opført af Billund Boligforening i Vorbasse. Planen er familieboliger på 100-110 m2, som både kan tiltrække nye beboere til landsbyen og være et attraktivt alternativ til at bo i egen bolig. Boligerne bliver lyse, moderne og energivenlige boliger med gode parkeringsmuligheder. Tidsplanen er ukendt i øjeblikket.
Tilmeld dig mailinglisten - vælg de byggerier, der har din interesse her
Sådan fungerer ventelisterne
Almene boliger udlejes efter lovbestemte regler, hvor boligerne tildeles systematisk efter anceinnitets-dato og plads i køen af aktivt boligsøgende til boligen.
I nogle afdelinger er der desuden særlige regler i forhold til udlejningen, som ligeledes kan give fortrinsret til visse boliger - det kan eksempelvis være pendler-boliger eller Stay-boliger. Vi oplyser altid, om der er særlige regler for udlejningen i en afdeling.
Når nye almene boliger bliver klar til udlejning, opretter Bovia en liste over de aktivt boligsøgende, der er interesserede i boligen. Det gør vi så snart, vi ved, hvornår boligerne er klar til indflytning samt har en præcis beregning af huslejen. Huslejen skal ved almene boliger altid modsvare de faktiske omkostninger, hvilket betyder, at vi skal kende både den endelige udgift til byggeriet og have lavet en beregning af driftsudgifterne, inden vi kan oplyse om huslejen.
For at du kan få tildelt en bolig gennem Bovia, skal du stå om aktivt søgende på vores venteliste - er du ikke allerede skrevet op, kan du gøre det på www.bovia.dk.
Når vi er klar til at optage interesserede på ventelisten, skal du være opmærksom på, at:
- Du skal være skrevet op hos Bovia for at få tilbudt en bolig - skriver du dig op gennem Bovia, kan du søge boliger i alle de boligorganisationer, der administreres af Bovia.
- Du skal være "aktivt boligsøgende" på de boliger, som du gerne vil have tilbudt.
- Jo længere du har været skrevet op, jo større er din chance for at få tilbudt en bolig.
- At hver anden bolig tilbydes medlemmer, som allerede bor i en almen bolig gennem samme boligorganisation (intern venteliste).
- At hver anden bolig tilbydes medlemmer, udfra fra anceinntet i Bovia (almindelig venteliste).
Er du interesseret?
Lige nu er byggerierne i fuld gang, men i mange tilfælde er det stadig for tidlligt til, at vi kan oplyse om en indflytningsdato eller de endelige huslejepriser. Hvis du giver os din mailadresse, så skriver vi til dig, så snart, der er nyt om de byggerier, du er interesseret i.