Bovia

 

Råderet

Er det en ny bordplade i køkkenet, nye fliser i badeværelset eller måske nye garderobeskabe, du går og drømmer om, så kan du benytte dig af den individuelle råderet.

Hvad er individuel råderet?

Individuel råderet er din ret til at gennemføre forbedringer i din bolig. Princippet i den individuelle råderet er, at du som lejer stort set selv kan bestemme, hvad der skal ændres mod at du også selv sørger for, at arbejdet bliver udført korrekt og finansieret. Du har ret til at lave forbedringer inde i boligen og få en vis økonomisk godtgørelse alt efter levetid, når du flytter. Der skal dog være tale om forbedringer, som er kendetegnet ved, at de forøger boligens værdi.


Generelle betingelser
 De forbedringer, du udfører under individuelle råderet, skal være rimelige og hensigtsmæssige.
 Forbedringerne må ikke fratage boligen karakteren af almen bolig eller karakteren af ældre- eller handicapvenlig bolig.
 Arbejdet skal laves håndværksmæssigt korrekt.
 Visse arbejder skal altid udføres af autoriserede håndværkere.
 Du skal altid sende en skriftlig ansøgning til ejendomsservice.
 

Forbedringer giver ret til godtgørelse
Det er dig, der betaler for forbedringen/ændringen af boligen efter den individuelle råderet. Der er ingen tilskud fra afdelingen eller boligorganisationen, og råderetten påvirker ikke afdelingens økonomi.
 Det maksimale beløb, du som beboer kan få godtgørelse til, er kr. 120.410,- (pr. 31-12-2013).
 Godtgørelsesbeløbet nedskrives over en periode på 10-20 år, alt efter forbedringernes levetid.
 Godtgørelsen reduceres med en eventuel værdi af den eksisterende installation
     (det gamle badeværelse er måske lidt værd, når du sætter et nyt ind).
 Egen arbejdskraft tæller ikke med i opgørelsen af prisen, men det gør materialerne.
 Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdelse af dokumenterede udgifter, når arbejdet er udført.
Boligorganisationen skal besigtige og godkende arbejdet.

 

Husk at du skal ansøge skriftligt

Det er vigtigt, at du sender en skriftlig ansøgning til ejendomsservice, inden du går i gang med forbedringerne.

 Klik her for at læse mere i BL's brochure om råderet.

 

 

Tillad cookies fra dette site

Vi bruger cookies til at indsamle oplysninger om din færden på websitet

Du kan til enhver tid slette gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger

Afvis cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies